Friedrich Kiel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. oktober 1821 Puderbach, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 13. september 1885 (63 år) Berlin, Tyskland |
Dødsårsag | Trafikulykke |
Gravsted | Alter Zwölf-Apostel-Kirchhof |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Siegfried Dehn, Caspar Kummer |
Beskæftigelse | Violinist, musikpædagog, universitetsunderviser, klassisk komponist, komponist, lærer, pianist |
Fagområde | Pianooptræden, violinoptræden, komposition, musik |
Arbejdsgiver | Universität der Künste Berlin |
Elever | Maurycy Moszkowski, Jacob Adolf Hägg, Waldemar von Baußnern, Friedrich Ernst Koch |
Genre | Klassisk musik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Den røde ørns orden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich Kiel (født 8. oktober 1821 i Bad Laasphe-Puderbach i Nordrhein-Westfalen, død 13. september 1885 i Berlin) var en tysk romantisk komponist og musikpædagog.
Kiel virkede først som violinist i Koburgs Hofteater[1], studerede derefter under Siegfried Dehn i Berlin og nåede dér hurtig en meget anset stilling som komponist og lærer. Den Sternske sangforening opførte omfangsrige og betydelige korværker af ham, såsom Requiem op. 20 (1862), Missa solemnis (1867) og hovedværket Kristus (1874). 1870 blev Kiel lærer ved den nyoprettede Hochschule fur Musik, ligesom han endelig blev medlem af senatet for Akademiet for de skønne kunster.
Kiel var en fortræffelig musiker, navnlig en lærd kontrapunktiker, og en højt anset lærer der uddannede talrige elever, af hvilke mange senere skaffede sig et navn. Hans kompositioner, hvis tal ikke er særlig stort, præges af hans udmærkede musikeregenskaber; de kirkelige korværker vidner specielt om hans polyfone mesterskab.
Nogen udpræget kunstnerpersonlighed besad Kiel derimod næppe, og hans værker har kun i ringe grad vundet udbredelse uden for hans hjemland, hvor oratoriet Kristus og et eller andet kammermusikværk endnu af og til opføres (o. 1915). Af Kiels kirkelige værker skal foruden de fornævnte endnu fremhæves: Stabat mater og Tedeum, af instrumentalværkerne en klaverkoncert, tre klaverkvartetter, nogle strygekvintetter og -kvartetter, Walzer fur Streichquartett, trioer, violinsonater og adskillige klaverkompositioner.